Om os

Vi er en familie på 6, Peter, Signe, Lærke, Magnus, Heidi og John, og vi har 5 islandske fårehunde.

Interessen for den islandske fårehund er startet for mange år siden. Da jeg ( John ) var yngre, fik jeg, sammen med mine forældre, en islandsk fårehund. Den fandt vi frem til via en bog, internettet var der ikke på det tidspunkt. Dette var i 1982 og vi havde Asja i 13 år inden hun blev aflivet af alderdom.

Heidi og jeg fik vores første islandske fårehund i 1999, hende hentede vi i Nordjylland ved kennel Kløverblad, og vi husker begge hvor lang tid turen hjem, med vores lille guldklump, tog.

Kelly (Kløverblad's Michelle) som vi døbte hende, levede livet som en rigtig prinsesse, men det blev forstyrret, da vi fik Laxi i 2001, vores anden islandske fårehund.

Det krævede lidt fra Kellys side at vænne sig til sådan en lille vildbasse, der ville bide hende i halen, og fjolle hele tiden. Men de blev nu alligevel hurtigt gode venner!

I 2003 havde vi fået lyst til at prøve kræfter med at lave et kuld hvalpe, så Kelly blev parret, med Solargeisli Samur, og der kom 6 fine hvalpe ud af denne parring. Alt gik som det skulle og de fik et nyt hjem.

Ishundurs Rakel, vi kaldte hende Gæfa, blev tredje hund i rækken, og det var i 2004. Desværre havde vi kun hende i knap et år, da hun en dag stak af og jagtede nogle rådyr, hvor hun løb ud på motorvejen og blev kørt ihjel.

I sommeren 2005 flyttede Ishundur's Tindra så ind hos os. Hende ville vi godt bruge til udstilling, da vi havde fået smag for det og synes at det var spændende, at mødte mange dejlige mennesker, der havde samme interesse som os.

Kelly fik i 2005 et kuld hvalpe igen, denne gang med Mestur. Da det var det sidste kuld, hun skulle have, ville vi beholde en tæve derfra, der kom 3 hvalpe. I mellemtiden havde vi¨fået kennel mærke så hun kom til at hedde Sælgæti's Una.

Så nu havde vi 4 islandske fårehund, og synes faktisk at det var nok, men en af vores hvalpekøbere, fra første kuld, var blevet ked af deres hanhund Hjalte (Tindur), da det ikke gik så godt mellem dem.

Vi valgte at få ham tilbage, da det var ham vi godt ville have beholdt fra Kellys første kuld, så lidt skæbne i skæbne var det nok.

Så, sådan bliver 1 islandske fårehund til 5 islandske fårehunde, og vi er glade for dem alle sammen, med hver deres særheder.